Skip to main content
Hvad er forskellen på hovedkort, bikort og frikort?

I denne artikel giver vi en forklaring på forskellene på de forskellige skattekort.

Josefine Holst Benthin avatar
Written by Josefine Holst Benthin
Updated over 10 months ago

ADVARSEL🚨Nedenstående kan desværre ikke skrives på en spændende måde😴

Hovedkort
Som udgangspunkt bruger du hovedkortet der, hvor du tjener mest (f.eks. arbejde eller SU). Du bør kun bruge dit hovedkort ét sted. Når en udbetaler bruger dit hovedkort, trækker udbetaleren kun skat af det beløb, som er større end dit fradrag. Hvis dit hovedkort er tilknyttet flere udbetalere, får du for meget fradrag og vil ende med at betale for lidt i skat. I sidste ende vil du få et skattesmæk. Derfor er det altså en god idé kun at have sit hovedkort tilknyttet ét sted. 

Bikort
Bikortet bruges kun, hvis du har flere udbetalere (f.eks. en arbejdsgiver og SU). På hovedkortet står både din trækprocent og det fradrag, du ikke skal betale skat af. Når en udbetaler bruger dit bikort, trækker udbetaleren fuld skat af udbetalingen. Så hvis dit hovedkort er tilknyttet en udbetaler et sted, så bør du tilknytte dit bikort andre steder.

Frikort
Dit frikort bruges, hvis din forventede indkomst på et år er under det beløb, du må tjene uden at betale skat (typisk omkring DKK 42.000). Det er typisk, når du er ung og får dit første job eller får SU som hjemmeboende og ikke arbejder ved siden af.
Du skal altså først begynde at betale skat, når din samlede løn på et år overstiger det beløb. Hvis du får løn, skal du dog betale 8 % i AM-bidrag af hele din løn – også selv om du har frikort. Dit frikort kan bruges af flere udbetalere. Når det er brugt, trækker udbetalerne skat med den trækprocent, der står på din forskudsopgørelse. 

Ja, det er ret kedeligt at læse om men dog vigtigt at forstå, så du ikke bliver negativt overrasket efter at have arbejdet som køkken- og serveringspersonale. Vi håber, at det besvarede dine spørgsmål 😊

Hvis du vil lære mere om det, kan vi anbefale, at du læser mere på SKAT.dk her

Frikort, hovedkort, bikort: Danløn giver dig overblikket over de  forskellige skattekort

God dag 👋🏼

Med venlig hilsen
Team Chabber 


Did this answer your question?